LKB_profilbillede (1)

MØD NETVÆRKET: LISE KLOSTER BRO

Line Kloster BroLise Kloster Bro

Partner og medstifter af Habitats ApS

Landskabsarkitekt og byplanlægger, maa

Uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole

 

Hvad arbejder du med netop nu?

Lige nu er jeg ved at afdække feltet økosystemtjenester. Hvem der arbejder med det, hvordan de gør det, og hvor langt man er nået med at opgøre værdien af de tjenester, som økosystemer giver os i byerne. Det kan f.eks, være ren luft, håndtering af regnvand og rekreative åndehuller. Det er super interessant og vigtig viden i forhold til, hvor langt vi er med det i Danmark, og hvordan vi i Habitats kan arbejde med det i praksis.

Jeg sidder også lige nu med et projekt for Egedal Furesø Forsyning. Vi transformerer et spildevandsteknisk anlæg i landsbyen Ledøje, fra at være et åbent spildevandsbassin låst inde bag et hegn, til at blive overdækket bassin omdannet til et tilgængeligt sted for byens fællesskaber og aktiviteter. Her står vi for borgerinddragelse, ideudvikling, design og projektering. Det er super interessant at arbejde med stedets identitet og udtryk, både i forhold til at pege frem mod den nye brug og på samme tid give stedet identitet ved at iscenesætte remisenser fra det der tidligere har været.

I Habitats arbejder vi med projekter i meget forskellig variation. Arbejdet går fra storskala planlægning og helt ned til design af en Land-Art-skulptur. Det der altid kendetegner vores arbejde er fokus på øget biodiversitet og synergier mellem natur og menneskelig udvikling. Jeg holder særlig meget af at knytte det pragmatiske og politiske til det sanselige og æstetiske.

 

Hvad har været den største læring ved at gå fra at være studerende til at arbejde?

Det at samarbejde med andre fagligheder, at blive gensidigt inspireret, at lytte og lære af hinanden og arbejde på kanten af sin faglighed, oplever jeg giver en stor rigdom til arbejdet som landskabsarkitekt og planlægger. Det er med til at skabe robuste og innovative løsninger og projekter.

 

Hvordan anvender du din uddannelse i dit arbejde?

Det gør jeg bl.a. ved at benytte de metoder jeg har lært på skolen. F.eks ved at kigger på forskellige lag og tematikker og identificere synergier mellem disse. Ligesom det at forene de æstetiske og oplevelsesmæssige aspekter med pragmatiske målsætninger og løsninger.

 

Hvad mangler der fokus på indenfor byplanlægning?

Der er en spirende tendens til at anerkende naturens potentiale for at spille en rolle i at opretholde en velfungerende sund by, blandt andet ved at styrke byernes grønne strukturer. Dette fokus kan med fordel skærpes endnu mere, så der bliver større bevidsthed om, hvad naturen i byen skal kunne på et bestemt sted i forhold til byen som helhed.

I Danmark mangler der helt grundlæggende fokus på, hvordan økosystemtjenester kan integreres i politiske målsætninger og i byplanlægningen. Ligesom fokus også kunne skærpes i forhold til at arbejde sammen på tværs af fagligheder og skala.

 

Hvilken by har gjort størst indtryk på dig?

Naoshima, en ø i det sydvestlige Japan. En ø på ca. samme størrelse som indre by i København. Det første der slår en er samspillet mellem de bymæssige områder og den omkringliggende natur, som på en gang er skarpt adskilte og alligevel sammenflettede. Bystrukturer og bebyggelser er sofistikeret tilpasset i landskabet, både gamle bystrukturer og nye. Øen er bevidst udviklet fra at tjene fiskeri som det primære erhverv til turisme. Der er lavet enorme investeringer i kunstmuseer med større kendte kunstværker og anerkendte arkitekter. De nye kunstmuseer møder naturen og terrænet på meget interessante måder. En indgang til et at museerne går f.eks gennem et hul i en stor betonskive, der skærer gennem en jordvold. På en gang brutalt og minimalt og et billede på, hvordan spillet mellem natur og kultur udfoldes.

Andre kunstværker præsenteres i forladte huse, der renoveres og istandsættes efter øens traditionelle byggeskik. Omstillingen på øen sker gennem en udviklingsstrategi de kalder:”Evolving Standards”. Dvs. udviklingen sker i ryk, således at kunstmuseerne blev etableret som en Evolving Standard2, mens det næste ’evolutionsspring’ sker i en ny Evolving Standard3, med mulighed for at udvikle et andet greb i den mellemliggende periode. På den måde sikres en dynamisk planlægning, der ikke stræber efter at planlægge og omdanne alt på samme tid, men som netop giver plads til at en mental udvikling og forankring kan finde sted i de mellemliggende perioder. På Naoshima er man lykkedes rigtig godt med at skabe en interessant udveksling mellem nye og gamle funktioner og det æstetiske møde mellem kunst, natur og kultur. Både metoder og æstetik er enormt inspirerende og øen kan nærmest ses som et mini laboratorium for byplanlægning og sociokulturel udvikling.

 

Hvilken bog vil du anbefale andre med interesse for planlægning at læse?

“Cities and Biodiversity Outlook – Action and Policy” Det er en rigtig interessant rapport, der opsummerer hvordan urbanisering påvirker biodiversitet og økosystemtjenester. Den præsenterer cases og best-practises og peger på 10 hovedbudskaber til at styrke bevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne i en urban kontekst. Rapporten er sammenfattet af Stockholm Resilience Centre, som er blandt de, der er længst fremme i forhold til formidlingen af økosystemtjenester. Deres arbejde er bestemt værd at holde øje med, også fremover.