NYTÅRSKUR 2017 – MENS VI VENTER PÅ DEN FØRERLØSE BIL

Dato: 10. februar 2017

Mange ønsker hurtigst muligt at lægge 2016 bag sig. Selvom enkelte kommentatorer, vismænd og sporkoner med rette kan se tilbage på 2016 og sige ”hvad sagde vi” tog størstedelen fejl.

Vi udarbejder og lytter til prognoser, fremskrivninger, analyser og vurderinger af hvordan fremtiden vil se ud. Vi spørger os selv: Hvad bliver det næste?

Byplanlægning har altid handlet om fremtiden. En plan kan sætte rammerne for hvad der skal ske om en måned, om et, 10 eller flere år. Som planlæggere er vi i høj grad med til at forme fremtiden – vi planlægger, fremskriver og skaber ideer om i hvilke rammer fremtiden skal udfolde sig. Men det er som bekendt svært at spå og særligt om fremtiden.

Men hvad hvis vi ser 60 år frem i tiden? Er deleøkonomi kommet for at blive og hvad med klimaforandringerne? Hvordan skal vi forholde os til fremskrivninger og mere eller mindre utopiske idéer om hvordan vi planlægger for fremtiden? Hvad er det så for overvejelser vi skal gøre i dag, hvis vi tænker rigtig langsigtet. Det og meget mere ser vi på når NYP holder Nytårskur.

Program
16.00 Velkommen til NYP nytårskur 2017
16.15 Oplæg spørgsmål om Fingerplanen v/ Jeppe Fisker, Erhvervsstyrelsen
17.00 Hvad nu hvis? oplæg v/ Rasmus Dahlberg, forfatter og historiker
18.00 Forfriskninger
18.15 Workshop
19.15 Propperne springes!
19.30 Middagen serveres
20.00 Baren er åben

Tilmelding
Nytårskuren er gratis for medlemmer af NYP, hvis du ikke allerede er medlem så meld dig ind her. Det koster 100 kr. for ikke-medlemmer at deltage i nytårskuren.