City Link Festivalen fejrer den 24.-27. september urban samskabelse ved at aktivere og skabe netværk mellem byer. Foruden Edinburgh som er dette års værtsby, deltager København, Hamburg og Istanbul, sidstnævnte er værtsbyen i 2016.
Årets City Link Festival bliver afholdt i Edinburgh, Skotland. Edinburgh er den tredje by, der indgår i det internationale City Link netværk, som undersøger demokratisk fornyelse af by og byrum. Den skotske hovedstad er kendt som en historisk og kulturel by, og figurerer på UNESCOs World Heritageliste som “Nordens Athen” med sin dramatiske topografi og imponerende arkitektur. Skotlands seneste folkeafstemning om uafhængighed har fungeret som en katalysator for politisk, social og økonomisk reformering. I Edinburgh har det manifesteret sig i en voksende blomstring af græsrods og kulturinitiativer med borgere, der tager magten i egne hænder og skaber et nyt kulturlandskab i byen.
Find mere information her : City Link Edingburg
Tilmelding gennem City Link sikrer dig gratis adgang til hele programmet (eksklusiv emner markeret med *). Derudover tilbyder vi en samlet pakke med fly og hotel. Prisen vil være ca. 5000 kr. pr. person med forbehold for stigende fly og hotelpriser
Kontakt og hjælp til booking inden 1. august til Sara Melson på sara@givrum.dk