nina

MØD NETVÆRKET: NINA MOESBY BENNETSEN

ninaHvad arbejder du med netop nu?
I Gladsaxe Kommune arbejder jeg med brugerinddragelse i klimatilpasningsprojekter og samarbejder med borgere og virksomheder i kommunen om at reducere udledningen af CO2. Mit arbejde er ikke traditionelt myndighedsarbejde, men handler mere om at facilitere og at udvikle sammen med borgere og virksomheder. Lige nu arbejder jeg med områder, der skal omdannes til både at være interessante for borgerne og at rumme store mængder regnvand ved skybrud – for at forebygge oversvømmelser ved Buddinge Station. Derudover arbejder jeg med at mindske trængsel gennem attraktive muligheder for at vælge andre mobilitetsformer end den privatejede bil. Gladsaxe er en visionær kommune med stor opmærksomhed på miljø, klimabevidsthed og CO2-reduktion. Det gør mit arbejde sjovt og udfordrende, at kommunen har ambitiøse målsætninger på klimaområdet.

Hvad har været den største læring ved skiftet studerende til at arbejde?
Som nyuddannet bliver jeg hele tiden klogere på styrker og svage sider af min faglighed. I Miljøafdelingen findes ansatte med mange forskellige fagligheder. Noget af det mest lærerige er, at arbejde sammen med de af mine kolleger der har helt andre fagligheder end mig. Her er jeg eksperten inden for mit fagområde og de inden for deres. Jeg bliver udfordret på min egen viden og lærer af de andres, der ofte ligger langt fra mit fagområde. Det er meget forskelligt fra studiet, hvor jeg har været vant til at arbejde sammen med andre studerende, med fagligheder, der ligner min.

Hvordan anvender du din uddannelse i dit arbejde?
Jeg bruger meget af den praktiske tilgang til læring, jeg har med fra RUC. Jeg har værktøjer til at arbejde med feltet med fra min uddannelse, fordi jeg har prøvet forskellige metoder af i de mange semesterprojekter. Den praktiske erfaring med metoder, projektplanlægning og at arbejde på et projekt uden at kende resultatet fra starten, ville jeg ikke være foruden. Jeg har fra Plan, By og Proces fået en helhedsorienteret forståelse af byen og planlægningens mange perspektiver. Mine år på studiet har illustreret vigtigheden i at anvende visioner og fremtidsforestillinger som et vigtigt udgangspunkt for planlægning og byudvikling.

Hvad mangler der fokus på indenfor byplanlægning?
Jeg synes desværre, at der alt for ofte er fokus på kortsigtede resultater i byplanlægningen og i udviklingen af vores byer, frem for hvordan vi skaber gode byer – både nu og i fremtiden. De nye strømninger inden for f.eks. klimatilpasning går en anden retning, hvor vi forsøger at løse nogle af de helt store udfordringer gennem komplekse samarbejder med mange aktører, og arbejder med nye materialer og metoder for at skabe bedre byer. Det er interessant fordi arbejdet tager udgangspunkt i både eksisterende og kommende udfordringer. Men i den generelle debat savner jeg plads til eksperimenter og fokus på visioner for, hvilke byer vi gerne vil have om 10, 50 eller 100 år, og en bæredygtig udvikling på baggrund af de visioner. Ofte bliver de tanker glemt eller nedprioriteret.

Hvilken by har gjort størst indtryk på dig?
For nogle år siden, brugte jeg en del af sommeren i Beijing. Efter 21 dage i byen, kunne jeg tælle på én hånd, hvor mange dage jeg havde set solen på en blå himmel og ikke blev mødt af den grå smog når jeg kiggede op. Det var noget af en øjenåbner for mig at se så tydelige konsekvenser af den massive trafik i byen. Beijings omfattende vejnet er bygget op af seks ringveje, der hver skærer gennem byen med adskillige kørebaner. Udover luftforurening, oplevede jeg konsekvenserne af denne udvikling ved at de mange biler medfører et voldsomt lydniveau i byen og en markant opdeling af byens forskellige områder.

Det gjorde stort indtryk på mig at opleve konsekvenserne af denne bys udvikling på tæt hånd, og min interesse for, hvordan vi agerer, bevæger os rundt i byen og konsekvenserne af det, blev vakt. For en dansk bynørd, er det enormt interessant at opleve en kinesisk storby som Beijing, hvor helt andre værktøjer og skalaer for planlægning og byudvikling er i spil. Netop nu har Dansk Arkitektur Center en udstilling med fokus på livet i Kinas kæmpebyer, med billeder og film af Niels Bjørn. Udstillingen varer indtil 8. maj 2016 og jeg vil anbefale at tage ind forbi for at få glimt af hverdagslivet i fem enorme og hurtigt voksende kinesiske storbyer og et billede af en planlægning langt fra den vi kender.

Hvilken bog vil du anbefale andre med interesse for planlægning at læse?
Klassikerne inden for arkitektur, planlægning og byudvikling, som enhver planlæggerspire må kende til, har mange før mig sikkert allerede har anbefalet. Derfor er det værd at nævne, at der findes meget interessant litteratur om grøn omstilling. Bæredygtighed er for mig en essentiel del af planlægningen, og Jørgen Steen Nielsens bog ”Den store omstilling” fra 2012 er et godt sted at starte læsningen. Jørgen Steen Nielsen skitserer i debatbogen hvordan de forskellige kriser, vi oplever, er flettet sammen og kræver et grundlæggende opgør med måden, vores samfund er indrettet på. De noget dystre udsigter er i sig selv nok til at igangsætte en klimadepression, men Jørgen Steen Nielsen peger også på nogle nye åbninger for omstilling, der dukker op forskellige steder i verden. For lidt kortere læsning, vil jeg anbefale at holde øje med Jørgen Steen Nielsens artikler i Information.

Nina er er projektleder, Team Klima og Natur, By- og Miljøforvaltningen, Gladsaxe Kommune og cand.soc. i Plan, By & Proces og Geografi fra Roskilde Universitet.