MØD NETVÆRKET: LOUISE HEEBØLL

Louise HeebøllHvor arbejder du? Open Air Neighborhood, selvstændig

Hvad er din uddannelse? Arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus (2007). Master i Strategisk Byplanlægning fra Kunstakademiets Arkitektskole (under uddannelse)

1. Hvad arbejder du med netop nu:

Lige nu er jeg ved at planlægge en ny virksomhed, som skal lave projekter indenfor strategi, innovation og co-creation I byrummet. Med det nye firma bygger jeg videre på erfaringerne, vi har gjort os I firmaet Open Air Neighborhood, som jeg var med til at starte I 2011.

2. Hvad giver det dig at være medlem af nyp?

Et fællesskab. Mens jeg gik på arkitektskolen beskæftigede jeg mig ikke med planlægning. Så det er igennem nyp, at jeg har fået min planlæggeromgangskreds. Nyp er virkelig er godt sted at møde folk!

3. Hvilke stof er en god planlægger gjort af?

Ydmyghed, diplomati og handlekraft. Ydmyghed, fordi man må være åben for input og i øjenhøjde med alle aktører på et sted. Diplomati, fordi folk skal lære at kende og respektive hinandens behov og ønsker. Og handlekraft, fordi det giver den bedste proces, hvis der er kort fra idé til handling.

4. Hvem ville du helst tage en byvandring med?

Steward Brand, som har skrevet bogen ’How Buildings Learn’. Han var min største kilde til inspiration, da jeg forlod det traditionelle tegnestuejob for at beskæftige mig med udvikling i byen. Hvis jeg skulle på en byvandring med Steward Brand, ville jeg overbevise ham om, at vi skulle skrive bogen ”How Urban Space Learn” sammen.

5. Hvad inspirer dig netop nu?

DIY kulturen inspirer mig. Jeg tror, at vi de kommende år kommer til se en revolution i forhold til, hvordan vores byrum bliver skabt. Der bliver meget kortere fra idé til handling og fra bruger til producent. Standard byrumsudstyr kommer til at vige pladsen for det som er custom made af stedets brugere.