UDSOLGT – MIN, DIN OG VORES LOKALPLAN

FULDTTEGNET- MEN TILMELD DIG VENTELISTEN
Sidste år satte vi i NYP fuld damp på lokalplan-nørderiet med arrangementet ’Lokalplanlægning helt konkret’. Interessen og opbakningen var overvældende, så vi fortsætter selvfølgelig i lokalplan-sporet med én aften, hvor vi giver lokalplanen et 360 graders gennemsyn.

Vi har inviteret en række forskellige fagligheder til at komme med deres syn på vigtigheden af lokalplanlægningen – og ikke mindst med konkrete erfaringer til arbejdet med lokalplaner.

Lokalplanlæggere fra Gladsaxe og Frederiksberg kommuner tager os med ind i maskinrummet for udarbejdelsen fra lokalplanen, med start ved den allerførste tanke om udarbejdelse til den endelige vedtagelse af planen. Hvad er vigtigt? Hvordan ser processen ud? Og hvilke udfordringer kan man møde på vejen?

Dernæst vil Christian Marklund, teamkoordinator for byggesagsafdelingen i Albertslund Kommune, fortælle om den efterfølgende administration af lokalplanerne. Mange lokalplanlæggere ser aldrig lokalplanen efter den endelige vedtagelse, så hvilke udfordringer er byggesagsmedarbejderne oftest efterladt med?

Endeligt vil en privat udvikler fortælle om det at udvikle og bygge ud fra bestemmelser fastsat i en lokalplan – og måske også bidrage med et par gode forslag til forbedringer. Giver lokalplanen mening – eller skulle de kommunale krav hellere droppes til fordel for den private udviklers ønsker?

Læs mere og tilmeld dig.