OM OS

OM NYP

Netværk for Yngre Planlæggere (NYP) blev grundlagt med støtte fra Realdania for over ti år siden. I dag har NYP over 110 medlemmer og når ud til mere end 1.000 personer gennem nyhedsbrev, sociale platforme og faglige arrangementer.

Netværket er et fagligt inspirations- og debatnetværk for yngre planlæggere og andre med interesse for byernes udvikling og planlægning. I netværket mødes forskellige fagligheder såsom arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, geografer, humanister m.fl., der både favner folk i det private, det offentlige og i uddannelsesmiljøet. Medlemmerne møder derfor igennem netværket folk i forskellige livssituationer, og det er således også muligt, at den studerende har mulighed for at møde relevante personer fra erhvervslivet. Det er her medlemmer kan udvide deres personlige netværk og møde potentielle samarbejdspartnere. Et af NYPs formål er at sikre erfaringsudveksling og debat på tværs af fagligheder, jobsituationer og generationer.

Grundstenen i netværket er engagerede og aktive deltagere, som er indstillet på gensidig erfaringsudveksling, kompetenceudvikling og dialog. Derfor er det også deltagerne selv, der skaber rammerne for netværket og arrangerer netværkets aktiviteter.

Som medlem af NYP kan du deltage i netværkets forskellige aktiviteter og indgå i det faglige fællesskab omkring netværket. Her arrangeres debatter, fredagsbarer, mindre ekskursioner, større studieture og den årlige nytsårkur. Målet med vores arrangementer er at give et fagligt indspark omkring byudvikling og skabe et mødested for både unge og gamle “byplan-nørder”.

NYP er drevet af frivillige kræfter og gør en dyd ud af, at netværkets energi medvirker til at fremme en velfunderet, kvalificeret og tværfaglig byplanlægning.

Til at koordinere netværkets aktiviteter er der nedsat en koordinationsgruppe. Læs mere om koordinationsgruppen herunder.

En god idé og partnerskaber

Har du en god ide eller er der noget som du brænder særligt for, er der rig mulighed for som NYP-medlem at stable et arrangement på benene. Her kan koordinationsgruppen give økonomisk støtte, hjælpe til med formidling, sparring og andre praktikaliteter. Vil du vide mere om muligheden for at lave et arrangement under NYP og hvordan koordinationsgruppen kan hjælpe til, så skriv til mail@nyp.dk

I NYP søger vi hele tiden også nye samarbejdspartnere. Er du fra en kommune, virksomhed, institution eller forening og har I gang i noget som I gerne vil dele med en bred tværfaglig gruppe af NYP’ere, så er I meget velkomne til at kontakte os på mail@nyp.dk.

Vil du være med?

Har du lyst til at blive en del af koordinationsgruppen? Send en kort ansøgning, hvor du kort beskriver din motivation, relevant erfaring og hvad du vil bidrage med. Der er løbende ansøgning til koordinationsgruppen, og vi graver i bunken når vi mangler hænder i koordinationsgruppen. Er du ikke klar på at mødes fast (se vores årshjul og arbejdsgang under fanen “Arrangementer“), er du mere en velkommen til bare at hoppe med på vognen til et arrangement eller to, som det er beskrevet i afsnittet ovenfor.

Visiongrundlag

Målet er, at NYP i fremtiden skal:

  • facilitere debat og formidle viden på tværs af fagligheder
  • understøtte netværk og møder mellem generationer
  • være økonomisk bæredygtig

Visionsgrundlaget funderer på NYP’s vedtægter. Vi arbejder ud fra en række målbare parametre, som koordinationsgruppen sætter fra år til år. Foruden årshjulet kan det være x-antal flere medlemmer, et større og bredere reach på vores kommunikationskanaler og lign.

Visionsgrundlag og mål for 2016.