FAB-studietur til Oslo i september 2010

in

OSLO – Fjordbyen
Visionen satser på attraktive sammenhænge
mellem vand og by og ikke mindst på at gøre sig
international kendt.

Oslo har i mange år fulgt udviklingen i Stockholm og København, som i
de sidste 10-15 år har konkurreret om at være nordens hovedstad. Nu
vil Oslo også være storspiller og tage konkurrencen op med de to andre
byer. Et af de strategiske projekter er ”Fjordbyen”, som både skal gøre
byen attraktiv og bruge byens naturgivne potentiale – det kuperede
terræn og nærheden til vandet. Strategien skal skabe sammenhænge
på tværs af byen og mellem byen og vandet. De store indtægter
fra olieindustrien har skabt basis for store offentlige investeringer i
infrastruktur, kulturudbud, kvalitative offentlige servicetilbud og nye
byrum.
Den omfattende omdannelse og fornyelse af især havneområder og
byrum skaber nye muligheder for at tiltrække yderligere nationale og
internationale investeringer.
FAB vil på studieturen se nærmere på de spændende eksempler på
omdannelse af havneområder, og i forlængelse af årsmødet med titlen
”den mangfoldige by” følge op med at sætte fokus på nye byrum,
byliv og bylandskaber. Studieturen giver således både indblik i byens
udfordringer, visioner, strategier og fokusområder på det overordnede
plan og i hvordan visionerne implementeres i skala 1:1 i havneområder
og nye byrum.
Turen finder sted fra onsdag d. 8. september til lørdag d. 11. september
2010.

Læs hele programmet her

Dato: 
Ons, 08/09/2010 - 15:00 - Lør, 11/09/2010 - 15:00